Manner Metal A/S blev grundlagt af Gorm Juhl Madsen i 1971 og har siden da gennemgået en rolig og sund udvikling.
I 1991 flyttede virksomheden til egne lokaler (1400 m2) på Avedøre Holme, tæt på motorvejsnettet og Øresundsbroen Se kort
Et langvarigt, godt samarbejde med Wieland-Werke AG førte til at koncernens danske datterselskab Wieland Scandinavia A/S købte selskabet i 2005. I juni 2005 flyttede Wieland Scandinavia ind hos Manner Metal på Hammerholmen 18, således at Wielands danske aktiviteter er samlet på en adresse.
Manner Metal er en af landets førende metalgrossister indenfor kobber og kobberlegeringer til industri, underleverandører og håndværk.
Med det brede og dybe standard leveringsprogram kan de fleste kunders behov dækkes med meget kort varsel. Leveringstiden for de produkter der er anført i lagerprogrammet er, afhængig af produkt og leveringsadresse, normalt fra 1 time til maximalt 1 arbejdsuge. Kunde specifikke logistikaftaler, også omfattende "ikke standard" produkter og/eller ydelser, kan indgås efter nærmere aftale.

